Han taler meget om en film, der måske aldrig bliver til noget. Nu udtaler Ben Affleck sig igen om “The Batman”-projektet, som han endnu ikke er sikker på, at han vil lave.

[i]Se også: [url=/the-batman-har-store-manuskript-problemer-dc-films-er-ligeglade]”The Batman” har store manuskript-problemer – DC Films er ligeglade[/url][/i]

DC Films har ellers sat en 2018-premiere på projektet, der efter planen skal begynde at optage her til foråret.

Men sådan går det måske ikke, fortæller instruktør, manuskriptforfatter og hovedrolleskuespiller – alt sammen Ben Affleck selv:

[i]”Det er ikke en sikker ting, og der er endnu ikke noget manuskript. Hvis den for mig ikke ser ud til at blive virkelige fremragende, så laver jeg den ikke,”[/i] siger Affleck til [url=https://www.theguardian.com/film/2017/jan/01/ben-affleck-my-dreams-have-true-come-at-a-price]The Guardian[/url].

Ben Affleck har ellers tidligere teaset Deathstroke som “The Batman”-skurk, men har også antydet, at “The Batman” slet ikke er titlen, ligesom der har været rygter om, at manuskriptet halter gevaldigt.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]