Ben Affleck fremtiden biograferne corona / Filmz.dk

Coronakrisen vil ændre biografbranchen for altid, mener Ben Affleck.

Han er selv både instruktør og skuespiller. Han har spillet med i store film som “Batman v Superman”, ligesom han har instrueret mindre Oscar-film som “Argo”.

Begge film havde det tilfælles, at de fik premiere i biografen, men sådan bliver det ikke efter coronakrisen:

[i]”Der bliver formentlig kun 20 til 25 film om året, der bliver distribueret, og de vil alle være store film som den type Disney laver som ‘Aladdin’, eller ‘Star Wars’ eller ‘Avengers’,”[/i] siger Ben Affleck til EW.

I stedet bliver fremtiden for filmtitler, der ikke er en del af en stor franchise, at de i stedet får premiere som streaming, vurderer Affleck:

[i]”Film som ‘The Town’, film som ‘Argo’, alle de film, som jeg har lavet, ville helt sikkert ende som streaming.”[/i]

Coronakrisen har tvunget flere biografer til at holde lukket, mens Hollywood-selskaberne har udskudt deres største titler, mens andre er sendt direkte på streaming.