Ben Affleck får sin debut som spillefilmsinstruktør med filmatiseringen af Dennis Lehanes roman “Gone, Baby, Gone”. Lehane var også forfatteren bag “Mystic River”, som Clint Eastwood filmatiserede forrige år. “Gone, Baby, Gone” produceres af Touchstone Pictures. Ben Affleck vil ikke selv være at finde foran kameraet på filmen, der indspilles til efteråret i Boston.

Historien i “Gone, Baby, Gone” handler om et par privatdetektiver i et arbejderkvarter i Boston, der hyres til at eftersøge en 4-årig forsvundet pige.

Ben Affleck har tidligere instrueret kortfilmen “I Killed My Lesbian Wife, Hung Her on a Meat Hook, and Now I Have a Three-Picture Deal at Disney”, mens han var college-studerende. I den sammenhæng kan det nævnes at Touchstone Pictures er et Disney-ejet selskab. Ben Affleck har desuden vundet en Oscar for manuskriptet til “Good Will Hunting”

[url=uucp://www.movieweb.com/news/news.php?id=7232]MovieWeb.com[/url] kan desuden rapportere, at Ben Affleck er blevet rygtet til at medvirke i “Die Hard 4.0” som John McClanes søn, da Willis og Affleck angiveligt skulle ønske at spille sammen igen efter deres samarbejde i “Armageddon”.