Den Oscar-vindende engelske skuespiller Ben Kingsley har sagt ja til at medvirke i Martin Scorseses næste film, “Shutter Island”. Kingsley skal spille en psykiater i den kommende thriller.
Filmen handler om en U.S. Marshal, Edward “Teddy” Daniels (Leonardo DiCaprio), der i 1954 bliver sendt til en lille ø i New England for at efterforske en sag om en forsvunden patient på en sindssygeanstalt for kriminelle. I filmen medvirker også Mark Ruffalo.
“Shutter Island”, der starter optagelser i marts 2008, vil være den første film, som Martin Scorsese laver med Ben Kingsley.
