Nu bliver der mulighed for et gensyn med de populære figurer Brenda, Brandon og Dylan fra 90’er ungdoms-serien “Beverly Hills 90210” – eller i hvert fald med skuespillerne bag.

Ifølge “Variety” vil en række af seriens skuespillere samles d. 11 maj til en genforening i forbindelse med 10-års jubilæet for deres figurers afslutning på high school i 1993. Showet får titlen “Beverly Hills, 90210: 10-year High School Reunion”.

Udover skuespillere som Luke Perry, Jason Priestly og Jennie Garth vil også Shannen Doherty, som spillede Brenda i serien, deltage i genforeningen. Doherty forlod serien i 1994 – efter sigende som følge af samarbejdsvanskeligheder.

“Beverly Hills 90210” kørte fra 1990 til 2000.