Skal man tro rygterne, er det et kvindeligt team, der skal stoppe spøgelserne i New York i det kommende reboot af firserklassikeren [url=/film/ghostbusters]”Ghostbusters”[/url]. Og Bill Murray, som spillede med i originalen, byder pigerne velkommen.
[i]Se også: [url=/ghostbusters-reboot-skifter-murray-og-co-ud-med-kvindeligt-cast]”Ghostbusters”-reboot skifter Murray og co. ud med kvindeligt cast [/url][/i]
[i]”Jeg har det helt fint med det. Det er da en film, jeg gerne vil se. De har sikkert også federe kostumer,”[/i] siger han i et interview med Toronto Star.
Bill Murray er snart biografaktuel med komedien “St. Vincent”, hvor han spiller over for Melissa McCarthy. Og netop McCarthy kunne han godt tænke sig at se i rollen som spøgelsesjæger.
[i]”Melissa ville være en sektakulær Ghostbuster. Og Kristen Wiig, hun er så morsom. Jeg kan også godt lide denne her skuespiller ved navn Linda Cardinelli. Og Emma Stone, hun er også sjov. Der er nogle sjov kvinder derude,” [/i] siger han.
Og måske Bill Murray får sin vilje? Den kommende “Ghostbusters” skal i hvert fald instrueres af [url=/film/brudepiger]”Brudepiger”[/url]-instruktøren Paul Feig, så mon ikke både McCarthy og Wiig får buddet?
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
