H.C. Andersen 2005 Fonden vil opsige aftalen med Bille August om en kommende H.C. Andersen storfilm.
Opsigelsen skyldes at der efter to og et halvt år stadig ikke foreligger et endeligt manuskript, til trods for at tre af de fire millioner, som fonden har bevilget til projektet, allerede er blevet brugt. Disse penge skulle bl.a. være gået til Bille Augusts rejser til London og New York og løn.
Mette Sigaard, fungerende sekretariatschef, kan forstå at et filmprojekt kan trække lidt ud, men havde forventet lidt mere.
Bille August og hans danske producent vil give afkald på den ene million. August er stadig optimistisk med hensyn til filmen og mener at forsinkelsen er helt normal for branchen.
