Latino Review kan fremvise det første billede af en krybende Sarah Michelle Gellar på alle fire i den kommende overnaturlige thriller “The Return”, der får amerikansk premiere til november.
I filmen spiller Gellar den unge og succesfulde Joanna Mills, der føler, at hun begynder at miste sit greb om virkeligheden, da hun bliver hjemsøgt af en række skrækkelige syn, hvor en ukendt ung kvinde bliver brutalt myrdet af en hjerteløs morder, der lader til at have udset Joanna til sit næste offer.
“The Return” er skrevet af Adam Sussman og instrueres af Asif Kapadia.
