Den officielle hjemmeside til 20th Century Fox’ “X-Men 3” kunne for et par dage siden afsløre en række splinternye karakterbilleder fra den ventede film. I mellemtiden har det dog vist sig at siden også gemmer på et par skjulte billeder, der formentlig er gemt til senere opdateringer på siden.

De to hemmelige billeder viser stålmanden Colossus, som også var med i “X-Men 2”, mens det andet viser en gammel kending på skurkefronten, [url=http://www.x3movie.com/announcement-teaser/gallery/G_08.swf]Mystique[/url]. Det er dog muligt at billederne endnu ikke er helt finpudset, da de stadig ikke er blevet offentligt tilgængelige.

“X-Men 3” er instrueret af Brett Ratner. Det nye filmeventyr om de utrolige mutanter får amerikansk biografpremiere 26. maj, 2006.