Ain’t it Cool kan nu præsentere de første billeder fra filmatiseringen af Phillip K. Dicks science-fiction roman “A Scanner Darkly” fra Warner Independent Pictures.

Filmen, som er skrevet og instrueret af Richard Linklater, har Keanu Reeves i hovedrollen og desuden medvirker Winona Ryder, Robert Downey Jr. og Woody Harrelson.

Scenerne i filmen er optaget som traditionel live-action optagelser, hvorefter de er blevet animeret – en proces som Linklater også benyttede på sin film “Waking Life.”

“A Scanner Darkly” foregår i fremtiden, hvor undercover-agenter får ændret deres ansigt såvel som identitet. Reeves spiller en af disse agenter, Fred, som har et overforbrug af narkotikaet Substance D, der gør at han udvikler en personlighedssplittelse. Agenten Fred er nu også den notoriske narkohandler Bob.

Filmen er sat til at få amerikansk premiere 16. september.