Hos tyske AHT er det mulig at se både plakat, billeder samt promo-teaser til Production I.G.’s “Ghost in the Shell 2.0”, den nyresteaurerede, opdaterede udgave af det japansk animerede scifi-epos fra 1995.

Billederne på siden viser en sammenligning mellem tre scener i henholdsvis den originale og den nye version, hvor man ligesom i traileren bl.a. kan få et kig på den nye CG-opdaterede version af den berømte skyskraberudspringsscene. Plakaten kan ses på siden ved at klikke på ‘erste Postermotiv’.

Den nye udgave af Mamoru Oshiis hyldede “Ghost in the Shell” udsendes i japanske biografer næste måned og byder på nye visuelle effekter og computeranimerede scener samt et nyt lydspor og et genindspillet soundtrack i 6.1.

“Ghost in the Shell” udspiller sig i en nær fremtid, hvor Motoko Kusanagi, en kvindelig cyborg-agent, og hendes makker kommer på sporet af en mystisk og magtfuld hacker, der kan tiltvinge sig adgang til sine ofres hjerner.