Sony Pictures har nu frigivet et nyt billedgalleri fra deres kommende Hong Kong actionkomedie “Kung Fu Hustle”, der er skrevet og instrueret af Stephen Chow.

I “Kung Fu Hustle” spiller Chow rollen som den uheldige tyv og gangsterspire Sing, som i 1940’ernes Kina stræber efter at blive medlem af den berygtede ‘Øksebande’, der styrer byens underverden. Sing forsøger sig derfor med at afpresse de lokale folk i byen Pig Sty. Det skulle han ikke have gjort…

Stephen Chow stod også bag den succesfulde komedie “Shaolin Soccer”. “Kung Fu Hustle” får amerikansk premiere 18. marts.