Selv om anmelderne næsten hellere ville begå selvmord end at gense “[url=/film/suicide-squad]Suicide Squad[/url]”, så har publikum det lige modsat. De elsker den. Nu mere end den første DCEU-film, “[url=/film/man-of-steel]Man of Steel[/url]”.

[i]Se også: [url=/biografgaenger-sagsoeger-suicide-squad-for-manglende-joker]Biografgænger sagsøger “Suicide Squad” for manglende Joker[/url][/i]

For i denne weekend er antiheltene fra “Suicide Squad” nemlig rykket forbi Supermans “Man of Steel” på salgslisten. Hvor den første DCEU-film indtjente 668 millioner dollars i biograferne verden over, så er denne tredje i rækken nu oppe på 675 millioner dollars.

Der er dog et stykke op til den mest populære DCEU-film, “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]”, som indtjente for 872 millioner dollars.

Alligevel er “Suicide Squad” nok mest populær internt hos DC Films. For den har indtjent sine penge på et markant lavere budget end både “Man of Steel” og “Batman v Superman”. Så for DC er der størst overskud i skurke.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]