Selv om efterspørgslen på 3D-film falder i Nordamerika, så stiger den på globalt plan. Særligt Kina driver 3D-filmene frem med næsten 90 procent 3D-biografer ud af landets samlede kapacitet.
[i]Se også: [url=/dansk-biografkaede-det-normale-for-det-unge-biograf-publikum-er-3d]Dansk biografkæde: Det normale for det unge biograf-publikum er 3D[/url][/i]
Således findes næsten halvdelen af verdens 3D-biografsale i Kina (44.986) mod kun 17.612 i Nordamerika og 17.058 i Europa. Og efterspørgslen fortsætter i Østen:
[i]”Vi ser et øget behov på markedet for 3D-biografer, særligt i markeder uden for de traditionelle vestlige markeder,”[/i] siger Allen Schoonmaker, marketing-chef hos Volfoni 3D, til [url=https://www.ibc.org/consumption/3d-a-bright-future-at-the-cinema/2413.article]IBC[/url].
Netop Kina har vist sig vigtigere og vigtigere for Hollywood i jagten på blockbuster-succes. Derfor vil fremtidens store film fra Hollywood ganske givet stadig være i 3D, fordi kineserne efterspørger det.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
