Få ting er værre i biografen end manglende benplads. Den holdning deler de i Big Bio, der d. 30. oktober åbner i Herlev, hvor “[url=/film/spectre]Spectre[/url]” kan nydes fra 555 elektrisk styrede luksussæder i læder og med fodstøtte.
[i]Se også: [url=/christopher-nolan-biograferne-maa-oppe-sig]Christopher Nolan: Biograferne må oppe sig[/url][/i]
Biografen er den første af sin slags i Europa, der altså satser benhårdt på comfort for sit publikum. Dolby Atmos-lyd og luksussæder, som du selv kan indstille, skal få folk til at gå i Big Bio. Og det uden, at det koster ekstra:
[i]”I USA har flere biografer udelukkende luksussæder, men det er nyt i Europa. Vi har besluttet at installere luksussæde på alle pladser, og det betyder, at vi har færre stole. Vi sælger billetterne til normal pris, men tror, at vi kan få en højere belægning på grund af den højere standard,”[/i] siger medejer af Big Bio, Henrik Obel, til [url=http://www.business.dk/ejendomme/nyt-kaempecenter-faar-europas-foerste-luksusbiograf]Berlingske Business[/url].
Den nye satsning kræver dog omgående succes, vurderer Henrik Obel:
[i]”Vi skal helst op på 180.000-200.000 billetter om året og en omsætning på 15-18 millioner kroner inklusive popcorn, slik og så videre.”[/i]
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
