Paramount har netop udsendt den amerikanske biograftrailer til “Pirates of the Caribbean”-instruktøren Gore Verbinskis kommende animationsfilm “[url=/film/rango]Rango[/url]”, der har Johnny Depp i titelrollen.
[b][url=http://filmz.dk/film/rango/trailers/36638]Se traileren her[/url].[/b]
“Rango” omhandler den pjokkede kamæleon Rango (Depp), hvis største ønske er at blive en vaskeægte helt. I sit forsøg på at opnå dette ender han dog med at komme i en del problemer med en gruppe banditter, hvorefter han bliver nødt til at påtage sig helterollen, selvom han egentlig slet ikke har særlig meget heltemod gemt i sig.
Filmen, der udover Depp bl.a. også har Timothy Olyphant og Bill Nighy på rollelisten, får dansk premiere 3. marts.
[i][url=http://filmz.dk/film/rango/trailers/29719]Klik her for at se en tidligere udsendt dansk trailer til filmen, hvor vi bliver præsenteret for den danske stemme til Rango[/url].[/i]
