Ifølge det australske TV Week skulle planerne for den lovede spillefilmsversion af spændningsserien “24 timer” være meget tættere på at blive realiseret, end hidtil forventet.

Planen skulle være at gå i gang med arbejdet på filmen så hurtigt som muligt og have den klar til at blive udsendt i biografer kort efter afslutningen på seriens femte sæson.

Ligesom det var tilfældet med “Strengt fortroligt” vil Fox udsende “24 timer” spillefilmversionen mellem to sæsoner. Den sjette sæson af den populære serie vil derpå følge biografversionen. Kiefer Sutherland skal angiveligt være klar til igen at påtage sig rollen som den ukuelige Jack Bauer i den forestående film.

Sutherland kunne desuden for nylig fortælle, at han også mener, at markedet er klar til en filmudgave af “24 timer”: [i]”Jeg tror, at der altid er en måde at håndtere idéen omkring ’24 timer’ som en film, der vil være fulstændigt adskilt fra ’24 timer’ tv-serien. Og med det mener jeg, at karakterene kunne være anderledes. De kunne være fuldstændig urelaterede, og jeg tror det stadig ville være effektivt.”[/i]