Der var længe tale om at lave en Hollywood-blockbuster baseret på det populære videospil “[url=/film/bioshock]BioShock[/url]”, og der var endda store navne tilknyttet projektet, der dog aldrig endte med at blive til noget.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/spillefilm-over-bioshock-er-ude-paa-dybt-vand]Spillefilm over “BioShock” er ude på dybt vand[/url].[/i]
Skaberen af “BioShock”, Ken Levine, kan nu udtale, at det var ham, som i sidste ende lagde projektet i graven, efter at filmstudiet havde fået kolde fødder over det trecifrede millionbeløb, filmen ville koste at lave.
“BioShock” stod først til at blive instrueret af “Pirates of the Caribbean”-instruktøren Gore Verbinski, der var klar på at lave en dyster gyserfilm til 200 millioner dollars. Filmstudiet blev dog nervøse, efter “[url=/film/watchmen]Watchmen[/url]” udkom og derefter floppede finansielt, hvorefter de prøvede at få budgettet ned på 80 millioner dollars.
Dette var Verbinski dog ikke interesseret i, og han forlod efterfølgende projektet. Alt gik derefter ned af bakke, og Levine blev efterhånden så uinteresseret i filmens drejning, at han selv valgte at hive stikket ud.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
