Han var den rørende skurk i den originale “[url=/film/blade-runner-the-final-cut]Blade Runner[/url]”. Han medvirkede dog ikke i sidste års sequel, “[url=/film/blade-runner-2049]Blade Runner 2049[/url]”, som Rutger Hauer har svært ved at se pointen med.

[i]Se også: [url=/asc-award-roger-deakins-er-aarets-bedste-fotograf-for-blade-runner-2049]ASC Award: Roger Deakins er årets bedste fotograf for “Blade Runner 2049″[/url][/i]

I stedet for endnu en “Blade Runner” så mener Hauer, at man burde have lavet noget nyt:

[i]”Den ser forrygende ud, men jeg kæmper med at forstå, at den film var nødvendig… Man burde lade den være og lave en anden film,”[/i] siger Hauer til [url=https://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/rutger-hauer-blade-runner-2049-why-films-today-lack-balls-1085827]The Hollywood Reporter[/url].

For Denis Villeneuves sequel manglede det, der gjorde Ridley Scotts original til noget særligt:

[i]”På mange måder handlede ‘Blade Runner’ ikke om replikanterne, men om hvad det vil sige at være menneske… Jeg er ikke sikker på, hvad spørgsmålet var i den anden ‘Blade Runner’. Det er ikke en karakter-drevet film, og der er ingen humor, ingen kærlighed og ingen sjæl.”[/i]

“Blade Runner 2049” er nomineret til fem Oscars.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]