Bodil anmelderne publikum splittelse / Filmz.dk

Færre og færre personer indløser billetter til de film, som Danske Filmkritikere belønner.

“Holiday” blev Bodilfestens store vinder med fire priser – heriblandt hovedprisen for Bedste danske film.

Men selv om prisuddelerne fra Danske Filmkritikere er vilde med “Holiday”, så smitter det ikke af på publikum.

3.098 biografbilletter blev der solgt i Danmark til årets Bodilvinder. Og det ligner en trend.

Sidste års Bodilvinder “Vinterbrødre” fik 10.391 personer i biografen, imens “I blodet” fra forrige år solgte 5.519 biografbilletter.

De seneste tre års Bodilvindere har således solgte færre end 20.000 biograf-billetter.

Derimod stormer publikum aktuelt ind til “Ternet Ninja” (889.486), der blev forbigået ved Bodilfesten.

Det samme gælder Afdeling Q-franchisen, “Klovn”-filmene og “Klassefesten”-trilogien. Publikum vælter ind til disse film, imens anmelderne giver priser til små indie-film og Lars von Trier.

Over de sidste 10 år har årets mest sete danske film i snit solgt 646.154 biografbilletter. Tilsvarende skal der kun 144.355 biografbilleter til for at vinde en Bodil for Bedste danske film.

Her er de seneste 10 års Bodil-vindere:

Holiday (3.098)
Vinterbrødre (10.391)
I blodet (5.519)
Under sandet (175.366)
Stille hjerte (258.453)
Jagten (673.855)
Kapringen (140.464)
Melancholia (60.156)
R (33.017)
Antichrist (83.235)