James Bond-producent Barbara Broccoli har endnu ikke fundet afløseren til Daniel Craig.
Tom Hardy, Henry Cavill og senest Harry Styles er alle sat i forbindelse med rollen som den næste James Bond.
Men den seriøse jagt på Agent 007-arvtageren efter Daniel Craig er endnu ikke påbegyndt, slår Barbara Broccoli nu fast.
Hun åbner dog døren på klem for Idris Elba, hvilket vil resultere i den første sorte skuespiller i rollen:
[i]”Han behøver ikke at være en hvid mand efter min mening,”[/i] siger Broccoli ifølge GamesRadar.
Alle kan dog ikke få rollen som ny James Bond. Så selv om Lashana Lynch overtager 007-identiten i “No Time to Die”, er hun ikke den næste James Bond:
[i]”Vi bør skabe roller til kvinder, ikke blot gøre en mand til en kvinde.”[/i]
Læs også ‘Oddset falder på Harry Styles som James Bond – afviser hemmelige møder‘.
“No Time to Die” får aktuelt biografpremiere den 2. april.
