Så er der en trailer klar til den kommende “Boogeyman 2”, som er en fortsættelse til horrorfilmen fra 2005. Traileren kan ses hos WorstPreviews.

“Boogeyman 2” handler denne gang om en ung kvinde, som med en livslang skræk for bøhmanden får sig selv indlagt på en psykiatrisk afdeling i håbet om at overvinde sin angst. Men til hendes gru går det op for hende, at det var en frygtelig idé at forsøge at konfrontere de indre dæmoner.

Tobin Bell (“Saw”-filmene) og Renée O’Connor medvirker i filmen, som debutanten Jeff Betancourt instruer. Han har dog tidligere arbejdet på andre gyserfilm som “The Grudge” og “The Exorcism of Emily Rose”.

“Boogeyman 2” sættes løs på det amerikanske dvd-marked 8. januar.