Den længe ventede fortsættelse til kulthittet “The Boondock Saints” er nu, efter flere år på tegnebordet, endelig ved at være klar til produktion.
Skuespilleren Clifton Collins Jr. er nu blevet tilføjet castet og skal spille bedste ven til de selvtægtende tvillingebrødre spillet af Sean Patrick Flannery og Norman Reedus. [i]”Jeg spiller Romeo; jeg er så godt som den tredje helgen,”[/i] fortæller Collins. [i]”Vi forsvarer verden og dræber de onde.”[/i]
“Boondock II: All Saints Day”, som igen bliver skrevet og instrueret af Troy Duffy, vil tilsyneladende være tilsigtet en biografpremiere og ikke udkomme direkte på video, som var tilfældet med den første film i mange lande.
I filmen finder man desuden Marley Shelton (“Sin City”), der skal spille en kvindelig FBI-agent. Willem Dafoe har været nød til at takke nej til at medvirke i opfølgeren på grund af sit stramme arbejdsskema.
