96 millioner dollars kan lyde af meget. Men for “[url=/film/justice-league]Justice League[/url]” er den amerikanske åbning en fiasko. Det er nemlig første gang, at en DCEU-film åbner på under 100 millioner dollars i hjemlandet, skriver [url=http://variety.com/2017/film/news/box-office-justice-league-opens-1202618465/]Variety[/url].
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/dc-films-naar-naeppe-den-magiske-milliard-dollars-med-justice-league]DC Films når næppe den magiske milliard dollars med “Justice League”[/url][/i]
Derfor må “Justice League” omskrive sit eget slogan til: USA kan ikke redde DCEU alene. For med en åbning på 70 millioner dollars under “[url=/film/batman-v-superman-dawn-of-justice]Batman v Superman[/url]”, så kræves der nu hjælp fra resten af verden.
Globalt er der i åbnings-weekenden indspillet for 285 millioner dollars. Men endnu vigtigere for DC Films så er publikum positive.
Med A+ som højeste karakter hos Cinemascore har “Justice League” fået A- hos det kvindelige publikum samt unge under 25 år, hvorimod mænd generelt ender på B+.
Publikums reaktion er vigtig, fordi en positiv oplevelse ofte resulterer i en anbefaling til andre. Således tjener film med A-rating ofte åbnings-weekenden ind tre til fem gange.
Derfor er “Justice League” ikke død og begravet endnu, men målet om et billetsalg på en milliard dollars virker vanskeligt.
Til sammenligning åbnede Marvels tre 2017-premierefilm (“GOTG Vol. 2”, “Spider-Man: Homecoming”, “Thor: Ragnarok”) alle over 100 millioner dollars i USA – ingen af dem kom i nærheden af en milliard dollars.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
