“Shazam!” åbner dårligst af alle i DC Extended Universe, viser Box Office-analyse.
Årets første DC-film bliver næppe den største i DCEU. Det vurderes nu, at “Shazam!” i USA kommer til at åbne i nærheden af 40 millioner dollars, skriver Variety.
Dermed er der langt op til åbninger som “Batman v Superman” ($166 mio.), “Suicide Squad” ($133 mio.) og “Man of Steel” ($116 mio.).
I DC-regi er en svag åbning dog ikke lig med et dårligt resultat til slut.
“Aquaman” har aktuelt bundrekorden for DC-åbninger med 67 millioner dollars i USA, men er alligevel den største DC-film nogensinde.
Desuden har “Shazam!” fået flotte første reaktioner – læs om det her.
“Shazam!” får premiere d. 4. april.
