Verdens måske mest famøse par skal skilles. Superstjernerne Brad Pitt, 41 år og Jennifer Aniston, 35 år, har længe prøvet at holde sammen på ægteskabet, men har nu givet op efter 4½ års ægteskab.
[i]”Efter syv år sammen har vi besluttet os for en formel separation,”[/i] meddelte parret via Anistons agent natten til lørdag dansk tid.
Selvom bruddet først kommer nu, har det været under opsejling længe, hvor de kulørte ugeblade gang på gang har smedet rygter om mulige affærer og samlivskriser.
