Tilbage i juni kunne Brad Pitt afsløre, at en efterfølger til zombiefilmen “World War Z” var en mulighed, hvis filmen blev en stor nok succes. Det lader nu til, at det tilsyneladende er tilfældet.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/brad-pitt-world-war-z-efterfoelger-er-en-mulighed]Brad Pitt: “World War Z”-efterfølger er en mulighed[/url].[/i]
Pitt kan udtale, at der for tiden er samtaler om “World War Z 2”, og at det ikke er filmstudiet, der sætter nogen som helst stopper for projektet – de presser derimod på for, at filmen skal blive til noget.
Den populære skuespiller er dog endnu ikke klar til endegyldigt at sige ja til “World War Z 2”, da han gerne vil have et godt manuskript på plads først. Han er dog ikke i tvivl om, at der er en masse gode ting at lave en god historie ud af, men et godt manuskript er en nødvendighed.
På trods af problemer under produktionen, der bl.a. blev langt dyrere end forventet og led under en hel del omskydninger, så blev “World War Z” en succes i biograferne, hvor den formåede at omsætte for 536 mio. dollars på verdensplan ud fra et budget på 190 mio. dollars.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
