Den nye “[url=/film/mummy-2017-the]The Mummy[/url]” er første kapitel i Dark Universe – et reboot af 1930’ernes klassiske filmmonstre fra Universal Pictures. Og dog. For måske er “[url=/film/mumien]Mumien[/url]” fra 1999 med Brendan Fraser i hovedrollen alligevel en del af [i]canon[/i] i Dark Universe.
[i]Se også: [url=/dark-universe-skaber-universal-havde-et-cinematic-universe-foer-marvel]Dark Universe-skaber: Universal havde et ‘cinematic universe’ før Marvel[/url][/i]
Det er [url=http://screenrant.com/mummy-2017-remake-easter-egg-tom-cruise-brendan-fraser/]ScreenRant[/url], der skriver, at Book of Amun-Ra – en mytologisk genstand fra “Mumien” – medvirker i en scene i den nye “The Mummy”.
Der kan være tale om et respektfyldt ‘easter egg’ til “Mumien”, der udspillede sig i 1920’erne, fra den nye “The Mummy”, som foregår i nutiden.
Men der kan også være tale om en direkte forbindelse imellem de to film, hvilket Dark Universe-skaber Alex Kurtzman teaser:
[i]”Jeg har respekt for de film, der er blevet lavet… Alle de film er en del af historien for ‘Universal monsters’, og derfor tænkte jeg, at i stedet for at sige, at de ikke er en del af kanon, så lad os sige, at de er en del af kanon; vi tager det bare i en ny retning,”[/i] siger Kurtzman til [url=http://www.digitalspy.com/movies/the-mummy/news/a830407/the-mummy-brendan-fraser-easter-eggs/]Digital Spy[/url].
Så det virker til, at historien fra 1999 om Rick O’Connell findes i Dark Universe, men samtidig er det næppe sandsynligt, at vi får ham at se igen.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
