Instruktøren Nicolo Donatos debutfilm “[url=/film/broderskab]Broderskab[/url]” løb med hovedprisen Den Gyldne Marcus Aurelius Jury Pris For Bedste Film på Roms Internationale Filmfestival.
Prisen blev overrakt af filminstruktøren Milos Forman.
“Broderskab” er historien om 22-årige Lars (Thure Lindhardt), der bliver tiltrukket af det nynazistiske miljø og ikke mindst af Jimmy (David Dencik).
Der udvikler sig et kærlighedsforhold mellem de to, og den slags sker ikke ustraffet i de kredse. Men kærligheden og den erotiske tiltrækning er så stærk, at de på trods af alle nynazistiske regler fortsætter deres eventyr.
Filmen kan ses i biograferne herhjemme 8. april.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/broderskab/trailers/20209]Se traileren til “Broderskab”[/url].[/i]
