Efter “[url=/film/x-men-first-class]X-Men: First Class[/url]”-instruktør Matthew Vaughn ud af det blå bekendtgjorde, at han ikke længere ville stå bag “[url=/film/x-men-days-of-future-past]X-Men: Days of Future Past[/url]”, blev der spekuleret i, om Bryan Singer atter ville stille sig bag kameraet.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/matthew-vaughn-instruerer-ikke-x-men-days-of-future-past]Matthew Vaughn instruerer ikke “X-Men: Days of Future Past”[/url].[/i]

Det er nu blevet officielt annonceret, at Singer kommer til at instruere filmen. Singer har tidligere stået bag både “[url=/film/x-men]X-Men[/url]” og “[url=/film/x-men-2]X-Men 2[/url]”. Derudover producerede han også “X-Men: First Class”, efter han ikke havde haft noget at gøre med hverken “[url=/film/x-men-the-last-stand]X-Men: The Last Stand[/url]” eller “[url=/film/x-men-origins-wolverine]X-Men Origins: Wolverine[/url]”.

Filmen, som har James McAvoy, Michael Fassbender og Jennifer Lawrence i hovedrollerne, forventes stadig at få premiere 18. juli 2014, men studiet er dog ikke længere helt så sikre på datoen, som de før var.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]