Bryan Singer, der til sommer er klar med den ventede “Superman Returns”, har sat dokumentarinstruktøren Kevin Burns til at lave “Look Up in the Sky: The Amazing Story of Superman”.
Singer, som er executive producer på projektet sammen med Burns, arbejder på at få filmstudiet til at udsende dokumentarfilmen i biografer gennem en distributør samt en fremvisning på tv, før at Warn Bros. løfter sløret for “Superman Returns” i biograferne 30 juni.
[i]”Jeg beundrer karakterens udvikling og hvad Superman har repræsenteret over næsten otte årtier,”[/i] fortæller Singer. [i]”Jeg kunne godt tænke mig en dokumentar, der respekterer arven og den kollektive bevidsthed omkring Superman.”[/i]
Dokumentaren vil – foruden en fremvisning på tv og i udvalgte biografer – sandsynligvis være at finde på en special dvd-udgave af “Superman Returns”, eller være tilgængelig på en dvd for sig.
Burns har allerede lavet 40 interviews med kunstnere og skuespillere fra filmene og tv-serierne om Manden af Stål. Dokumentaren, der også vil indeholde klip fra den nye film, vil efter planen være klar i slutningen af april.
