Der er næsten to år til premieren på [url=/film/x-men-apocalypse]”X-Men: Apocalypse”[/url], men det afholder ikke filmens instruktør Bryan Singer for at [i]tease[/i] lidt for, hvad fans kan forvente sig af den kommende superheltefilm.
[i]Se også: [url=/film/x-men-days-of-future-past/biograf] Anmeldelse: “X-Men: Days of Future Past” [/url][/i]
Instruktøren lagde for nyligt et billede ud af filmens manuskript på sin Instagram-profil. Manuskriptet nævner blandt andet [i]The Four Horsemen[/i], der er kendt som skurken Apocalypses undersåtter i X-Men-tegneserierne. Du kan se forsiden af manuskriptet ved at klikke under billedet her i nyheden.
“X-Men: Apocalypse” blev annonceret sidste år, og Singer har fortalt, at filmens primære fokus vil være på rollebesætningen fra [url=/film/x-men-first-class]”X-Men: First Class”[/url], der tæller James McAvoy som Professor X, Michael Fassbender som Magneto, Jeniffer Lawrence som Mystique og Nicholas Hoult som Beast.
“X-Men: Apocalypse” kan ses i biograferne fra sommeren 2016.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
