Fra feministisk hold fik Bryce Dallas Howards kvindelige hovedrollekarakter i “[url=/film/jurassic-world]Jurassic World[/url]” kritik for at gå i høje hæle, imens hun flygtede fra dræber-dinoer i junglen. Nu er der gode nyheder til Howard: Hun slipper for stiletterne i “Jurassic World 2”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/emily-blunt-raser-imod-cannes-stilet-regler]Emily Blunt raser imod Cannes’ stilet-regler[/url][/i]

Det var instruktør Colin Trevorrow, der overbragte Dallas Howard den gode nyhed:

[i]”Da jeg fandt ud af, at der skulle være en sequel, og at jeg skulle være med i den, så sendte Colin mig en sms: #NoHeels2018. Hvorefter jeg udbrød: Yeah!”[/i] siger Bryce Dallas Howard til [url=http://variety.com/2015/film/news/jurassic-world-bryce-dallas-howard-gender-equality-1201623784/]Variety[/url].

Alligevel forsvarer hun det akavede skovalg fra den første film:

[i]”Hun er i høje hæle, fordi hun er en kvinde, der har været i høje hæle hele sit liv, og hun kan fucking løbe i dem. Det kan hun. Det var sådan, jeg så på det. Hun behøver ikke at gå i mandesko eller flade sko for at løbe fra en T-Rex. Det er det, kvinder kan.”[/i]

“Jurassic World 2” får premiere d. 22. juni i 2018.

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url][/i]