Lionsgate har annonceret, at Cary Elwes (“[url=/film/samleren]Samleren[/url]”, “Robin Hood: Helte i underhylere”) skal gentage sin rolle som Dr. Lawrence Gordon fra den første “Saw”-film i den kommende “[url=/film/saw-vii]Saw VII[/url]”, der rammer de amerikanske biografer 22. oktober.
På rollelisten til filmen finder man desuden Tobin Bell, Costas Mandylor, Betsy Russell, Sean Patrick Flanery, Gina Holden, Chad Donella, Laurence Anthony, Dean Armstrong og Naomi Snieckus.
I “Saw VII”, hvor en dødbringende kamp er sat i spil over Jigsaws brutale arv, søger en gruppe af overlevende hjælp hos en selvhjælpsguru og en medoverlevende ved navn Bobby Dagen (Flanery), hvis egne dystre hemmeligheder sætter gang i en ny bølge af gruopvækkende scenarier.
Filmen instrueres af Kevin Greutert over et manuskript af Patrick Melton og Marcus Dunstan.
[i][url=http://filmz.dk/film/saw-vii/news]Klik her for at læse flere nyheder om “Saw VII”[/url].[/i]
