Instruktøren Alex Proyas (“[url=/film/crow-the]The Crow[/url]”) er i fuld gang med at omsætte John Miltons klassiske værk “Paradise Lost” til en filmversion, og skuespilleren Casey Affleck har nu sluttet sig til projektet.
[i]Se også: [url=/miltons-paradise-lost-paa-vej-til-det-store-laerred]Miltons “Paradise Lost” på vej til det store lærred[/url].[/i]
Affleck skal spille Guds budbringer – englen Gabriel. “[url=/film/paradise-lost]Paradise Lost[/url]” bliver beskrevet som et actionfyldt udgave af det episke digt, der omhandler krigen i himlen mellem Lucifer og Michael.
Projektet har været undervejs i mange år, og vi bragte her på Filmz den første nyhed om filmen allerede tilbage i 2005. Men nu ser det ud til, at den endelig er ved at tage form.
Bradley Cooper (“[url=/film/limitless]Limitless[/url]”) har hovedrollen som Lucifer, mens Benjamin Walker (“[url=/film/abraham-lincoln-vampire-hunter]Abraham Lincoln: Vampire Hunter[/url]”) har rollen som Michael. Også på rollelisten er Rufus Sewell, Djimon Hounsou, Diego Boneta og Camilla Belle.
Filmen vil gøre brug af performance-capture-teknologi, og planen er, at “Paradise Lost” kan ses i biograferne fra 2013.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
