Så er der endnu en filmatisering af en Stephen King bog på vej. Denne gang er det novellen “The Mist”. Der har været rygter om filmatiseringen siden 2004, men nu skulle den være godt i gang.
Filmen handler om en mystisk storm, som hærger en lille by i Maine. Efter stormen bliver byens indbyggere angrebet af en række dødbringende uhyrer. En lille gruppe af byens beboere forskanser sig i et supermarked og forsøger at overleve.
På rollelisten er Andre Braugher (“Poseidon”), Laurie Holden (“Silent Hill”) og Thomas Jane (“The Punisher”).
Intruktøren bliver Stephen King veteranen Frank Darabont (“Den grønne mil”, “En verden udenfor”), der også skal producere. Darabont har desuden skrevet manuskriptet til filmen, der starter optagelser til februar.
