Chris Marquette (“Fanboys”) og Dan Byrd (“The Hills Have Eyes”) skal spille de to nørdede hovedroller i den kommende genindspilning af 80’er-komedien “Revenge of the Nerds” (“Nørderne kommer”).

Desuden medvirker bl.a. Efren Ramirez som en udvekslingsstudent fra Spanien og Katie Cassidy som overhovedet for Pi Delta Pi søsterskabet.

Den originale komedie, som omhandlede en gruppe nørder der får krammet på sportstyperne på college, fik frem til 1994 tre fortsættelser.

Optagelserne til remaket går i gang til oktober i Atlanta, Georgia. Bag kameraet står Kyle Newman, der også instruerer Chris Marquette i “Fanboys”.