Catherine Hardwicke, der instruerede “[url=/film/twilight-2008]Twilight[/url]”, har efter uenigheder med filmselskabet Summit Entertainment omkring planerne for “[url=/film/new-moon]New Moon[/url]”, der førte til, at Summit hyrede Chris Weisz til at stå for den 2. film i vampyrserien, nu fundet sig et nyt projekt, hun vil arbejde med for filmselskabet.
“[url=/film/if-i-stay]If I Stay[/url]” er titlen på bogen af Gayle Forman, som Hardwicke vil kaste sig over en filmatisering af. Historien omhandler en talentfuld musiker og hendes kæreste, en indie-rockstjerne, der tvinges til at vælge mellem liv og død, da hun bliver involveret i en trafikulykke med sin familie.
Uanset deres tidligere uenigheder og problemer med hinanden udtalte produktionschef Erik Feig fra Summet, at [i]”da vi overvejede den perfekte instruktør til at indfange følelsen, elegancen og lidenskaben i denne bog, blev én filmskaber det klare og eneste valg: Catherine Hardwicke”.[/i]
