Channing Tatum og Chris Pratt skal måske spille over for hindanden i et kommende “Ghostbusters”-spin-off. I hvert fald, hvis det står til Channing Tatum selv.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ghostbusters-reboot-skifter-murray-og-co-ud-med-kvindeligt-cast]”Ghostbusters”-reboot skifter Murray og co. ud med kvindeligt cast[/url][/i]
Som følge af den omfattende hackingskandale i Sony Pictures, har The Daily Beast fået adgang til nogle e-mails, der viser, at Tatum har kontaktet Sony Pictures selskabet med henblik på at lave en spin-off af den kommende kvindecentrerede “Ghostbusters”.
Channing Tatum ønsker at spille sammen med Chris Pratt, der er det nye hotte navn i Hollywood efter sin rolle i [url=/film/guardians-of-the-galaxy]”Guardians of the Galaxy”[/url].
Ifølge mailsene ville Russo-brødrene, der senest stod bag [url=/film/captain-america-the-winter-soldier]”Captain America: Winter Soldier”[/url], fungere som producere. Håbet er, at Paul Feig, der skal instruere det kommende “Ghostbusters”-reboot, også ville instruere Tatum og Pratts “Ghostbusters”-film.
Hvis filmen bliver til noget, er det ikke første gang Tatum og Pratt spiller over for hinanden. I 2011 medvirkede de begge i filmen “10 Years”.
[i][url=http://FACEBOOK.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.[/url][/i]
