Skuespilleren Charles Bronson døde lørdag i et hospital i Los Angeles som følge af lungebetændelse.
Bronson blev født i Pennsylvania i 1921, det 11. barn i en søskendeflok på 15. Hans forældre var immigranter fra Litauen. Som ung arbejdede han i en kulmine indtil han blev indkaldt til 2. Verdenskrig. Efter krigen fik han arbejde på et teater, hvor han skulle lave kulisser, men inden længe stod han selv på scenen.
Bronson filmdebuterede i 1951 med “You’re in the Navy Now”, men slog for alvor igennem med “The Magnificent Seven” fra 1960. Han fortsatte i film som “The Great Escape”, “The Dirty Dozen” og “Once Upon a Time in the West”, men huskes måske bedst fra hans rolle som hævneren i de fem “Death Wish” (“En mand ser rødt”) film fra 1974-1994.
Bronsons hærgede udseende gjorde at han mest blev tilbudt roller som [i]tough guy[/i]. “[i]Jeg ligner ikke
en som læner sig op ad en kamin med en cocktail i hånden,[/i]” udtalte han. “[i]Jeg ligner den type fyr som har
en ølflaske i hånden.[/i]”
Charles Bronson blev 81 år.
