Sony Pictures Home Entertainment har nu annonceret at de har færdiggjort processen med at lave verdens første Blu-ray disk der indeholder en højopløst spillefilm i fuld længde.

Filmen de har valgt til at få denne ære var “Charlie’s Angels: Full Throttle”, der blev komprimeret med MPEG 2 i fuld højopløsning på 1920×1080. Den nye disk bliver nu sendt ud til alverdens Blu-ray hardware fabrikanter til at teste de kommende afspillere.

[i]”Vi er overbevist om at denne præstation kan hjælpe alle med at forstå at Blu-ray er virkelig og parat til markedet. Blu-ray giver en HD oplevelse i højeste kvalitet i hjemmebiografen,”[/i] udtaler præsident for Sony Pictures Home Entertainment, Benjamin S. Feingold.

[i]”Vi er stolte over at levere hvad vi har lovet om Blu-ray. Dette er et vigtigt skridt for industrien for at kunne starte produktionen af højopløste film i Blu-ray format i den nærmeste fremtid,”[/i] tilføjer Don Eklund, Senior Vice President, Advanced Technologies, for Sony Pictures Home Entertainment.