Selvom de to film om “Charlie’s Angels” efterhånden har en del år på bagen og ikke blev voldsomt positivt modtaget, har tv-stationen ABC givet grønt lys til et pilotafsnit til en ny serie om de tre handlekraftige piger.
“[url=/film/smallville-tv]Smallville[/url]”-manuskriptforfatterne Miles Millar og Al Gough skal skrive den nye serie, der vil foregå i nutidens Miami. Mark Piznarski (“[url=/film/gossip-girl]Gossip Girl[/url]”) skulle efter sigende været blevet tilbudt instruktørstolen.
Blandt seriens producere finder man Drew Barrymore, der spillede en af “englene” i “[url=/film/charlie-s-angels]Charlie’s Angels[/url]” og “[url=/film/charlie-s-angels-uden-haemninger]Charlie’s Angels: Uden hæmninger[/url]” – hvoraf sidstnævnte i øvrigt for fem år siden havde æren af at være [url=http://filmz.dk/charlie-s-angels-full-throttle-verdens-foerste-blu-ray-film]den første film[/url] udgivet på Blu-ray.
I januar 2009 forlød det, at Barrymore havde sat planer i gang for en “Charlie’s Angels 3”, som endnu engang ville bringe Lucy Liu, Cameron Diaz og Barrymore sammen, men med den nye serie må det anses for sandsynligt, at Barrymore har droppet de planer.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/drew-barrymore-presser-paa-for-charlie-s-angels-3]Drew Barrymore presser på for “Charlie’s Angels 3″[/url].[/i]
