Efter to måneders forhandling med Warner Bros. Television kan Charlie Sheen se frem til en ordentlig lønforhøjelse for sin medvirken i komedie-serien “Two and a Half Men”, hvori han spiller en ungkarl, der lever det søde liv, lige indtil hans bror og 10-årige nevø flytter ind.

Sheens nye løncheck lyder på $350.000 (omkring 2 mio. kr.) pr. afsnit af serien, som er i gang med sin fjerde sæson i USA, og han bliver dermed den pt. højest betale komedie-serie skuespiller.

Rekorden indehaves dog stadig af Ray Romano, som i sidste sæson af “Everybody Loves Raymond” kunne stikke $2 mio. (11,7 mio. kr.) i lommen pr. afsnit af serien, som sluttede i 2005.