Hollywood-legenden Charlton Heston er død. Han sov ind i går i sit hjem i Beverly Hills i en alder af 83. Heston led af Alzheimers, og sygdommen var gået ind i sin sidste fase.
Heston er bedst kendt for at portrættere store bibelske og episke roller såsom Moses og Ben Hur.
Den efterladte familie udtaler: [i]”Vi kendte ham som en forgudende mand, en venlig og hengiven far, en god bedstefar med en smittende form for humor. Han spillede disse meget større roller med stor tro, mod og værdighed. Han elskede dybt, og var dybt elsket.”[/i]
Heston er krediteret for at have medvirket i over 120 film og tv-produktioner, der strækker sig over seks årtier. Hans store gennembrud blev titelrollen i filmen “Ben-Hur”, der også indbragte ham en Oscar.
Charlton Heston var endvidere aktiv på den politiske front, hvor han var en af de største støtter for Dr. Martin Luther King Jr. i dennes kamp for borgerrettigheder. Heston var med i Kings March mod Washington i 1963 og var ved podiet under Kings berømte “I have a dream” tale.
Hestons politiske arbejde er dog i de senere år blevet overskygget af hans rolle som præsident for National Rifle Association fra 1998 til 2002. Dette benyttede Michael Moore til at sætte ham i et dårligt lys i dennes dokumentar, “Bowling for Columbine”.
Charlton Heston efterlader sin kone på 64 år, Lydia, en søn, en datter, samt tre børnebørn.
