Chloë Sevigny har måttet finde de store undskyldningsgloser frem, efter hun i et interview var ude med riven i forbindelse med den overståede fjerde sæson af HBO-serien “Big Love”.

[i]”Denne sæson var forfærdelig… Det må jeg ikke sig! [Gisper]. Den var meget melodramatisk,”[/i] udtalte skuespillerinden, der også mente, at der blev proppet for meget ind i sæsonens kun ni afsnit.

Ikke overraskende faldt udtalelserne ikke i særlig god jord hos seriens producere og manuskriptforfattere, og Sevigny undskylder nu i et interview med EW.com.

[i]”Jeg føler, at det, jeg sagde, blev taget ud af sammenhæng, og at [journalisten] provokererede mig… Jeg var i Austin og var virkelig udmattet og lavede en presse-junket, og jeg tror, at jeg… jeg tænkte ikke over, hvad jeg sagde,”[/i] udtaler Sevigny, der også har undskyldt over for seriens skabere og øvrige skuespillere.

Chloë Sevigny vandt tidligere på året en Golden Globe for sin præstation i “Big Love”.