Instruktøren Ron Howard var i et stykke tid sat i forbindelse med en filmatisering af Stephen Kings bogserie “Det mørke tårn”, men forhandlingerne om budgettet faldt sammen, og filmen er indtil videre sat på hold.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ron-howard-overvejer-viggo-mortensen-til-det-moerke-taarn]Ron Howard overvejer Viggo Mortensen til “Det mørke tårn”[/url].[/i]

Nu har Howard fundet sit næste projekt: Filmen “[url=/film/rush]Rush[/url]” – den sande historie om den intense rivalisering mellem de to racerkørere James Hunt og Niki Lauda.

“Rush” foregår i 1970’erne og vil skildre forholdet mellem de to bedste venner og deres kamp for at vinde mesterskabet.

Chris Hemsworth (“[url=/film/thor]Thor[/url]”) skal spille den festglade brite Hunt, mens Daniel Brühl (“[url=/film/inglourious-basterds]Inglourious Basterds[/url]”) skal spille østrigske Lauda, der næsten blev dræbt, da han kørte galt i 1976. Han mistede et øre og lå i koma, men vendte tilbage seks uger efter for igen at konkurrere mod Hunt.

“Rush” bliver skrevet af Peter Morgan (“[url=/film/queen-the]The Queen[/url]”, “[url=/film/frost-nixon]Frost/Nixon[/url]”), og optagelserne begynder i slutningen af året.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-tv-eksklusivt-thor-interview-med-chris-hemsworth-og-co]Filmz TV: EKSKLUSIVT “Thor”-interview med Chris Hemsworth og co.[/url][/i]