FilmFocus.co.uk har haft et eksklusivt interview med Christian Bale, hvor han kan fortælle lidt om “The Dark Knight”, den ventede fortsættelse på sidste års store succes “Batman Begins”, der igen skal instrueres af Christopher Nolan.

Om valget af den nye titel til opfølgeren siger han: [i]”Jeg kan virkelig godt lide, at der ikke står ‘Batman’ i titlen. Denne udgave af min og Chris’ Batman er meget anderledes end nogen af de andre film, og al det andet har altid haft ‘Batman’ i titlen.”[/i]

I sidste måned blev det afsløret, at Heath Leadger var castet i rollen som den mørke ridders ærkefjende, den morderiske galning Jokeren, hvilket overraskede en del fans, men Bale mener, at han er den rigtige til opgaven:

[i]”Heath kunne virkelig godt lide hvad Chris havde gjort med den første film, og han er meget lidenskablig omkring rollen,”[/i] beretter Bale, der for tiden arbejder sammen med Ledger på Bob Dylan filmprojektet “I’m Not There”. [i]”Og han er en virkelig god skuespiller, så vi kommer til at se noget helt specielt fra ham,”[/i] tilføjer Bale.

Bale er netop blevet færdige med optagelserne til “The Prestige”, hvor han igen arbejder sammen med instruktøren Nolan. Skuespilleren kan fortælle, at han vil gå i gang med “The Dark Knight”, så snart han er færdig med sit næste filmprojekt.