Christian Bale tilslutter sig nu projektet “[url=/film/fighter-the]The Fighter[/url]”, der allerede har Mark Wahlberg på rollelisten. Bale skal påtage sig en rolle, som tidligere var blevet udset til først Matt Damon og efterfølgende Brad Pitt.

Wahlberg spiller i filmen bokseren “Irish” Mickey Ward, der efter en række nederlag er parat til at lægge boksehandskerne på hylden, indtil hans bror, Eklund (Bale), en dag opsøger ham.

Eklund har siddet i fængsel i 10 år pga. narko og røverier. I fængslet har han ændret adfærd og været en mønsterfange, og da han kommer ud, hjælper han sin bror med at træne til den hæder i ringen, han altid har ønsket.

Det blev desuden for nylig annonceret, at Christian Bale og Mark Wahlberg også vil spille hovedrollerne i Bryan Singers thrillerdrama “[url=/film/prisoners]Prisoners[/url]”. Filmen handler om en desperat mand, som kidnapper den person, han mistænker for at stå bag hans datter og hendes venindes forsvinden.