Christina Ricci skal medvirke i komedien “[url=/film/born-to-be-a-star]Born to Be a Star[/url]”, som har manuskript af bl.a. Adam Sandler og instrueres af Tom Brady (“[url=/film/hot-chick-the]The Hot Chick[/url]”).

Filmen følger en nørdet ung mand fra en lille, søvnig by i Iowa, som finder ud af, at hans familie bærer på en hemmelighed: Hans forældre har en fortid som berømte pornostjerner i 70’erne! Dette motiverer ham til forlade den lille by og begive sig til Hollywood, hvor han satser på at kunne følge i sine forældres fodspor og blive den største mandlige pornostjerne i verden.

Christina Ricci skal i filmen spille fyrens uskyldige og dydige kæreste.

“Born to Be a Star” produceres af Miles Deep Productions, der tidligere primært har stået bag erotiske titler. Optagelserne går i gang i slutningen af april.