Biografernes branchefolk taler gerne om, at biografen er under pres disse år fra Netflix og piratstreaming. Men det er ikke årsagen til biografernes problemer, mener instruktør Christopher Nolan. Det er biograferne selv, der ikke gør sig umage for sit publikum.

[i]Se også: [url=/tarantinos-the-hateful-eight-udkommer-i-to-forskellige-versioner]Tarantinos “The Hateful Eight” udkommer i to forskellige versioner[/url][/i]

Ifølge Nolan så er mange biografer ikke andet end en lille skærm i et rum. Det er ikke en ekstraordinær oplevelse:

[i]”Af en eller anden årsag er det blevet acceptabelt at sige til publikum, at vi tilbyder et tomt rum med et tv, hvor du kan se film. Det er ikke et show. Og det må ændre sig. Glem alt om filmen. Hvis oplevelsen ikke bliver værdsat, så vil folk stoppe med at komme,”[/i] siger Nolan til [url=http://blogs.indiewire.com/theplaylist/christopher-nolan-praises-70mm-release-of-the-hateful-eight-warns-cinemas-are-becoming-an-empty-room-with-a-tv-in-it-20151012]Indiewire[/url].

Det er altså hverken de nye muligheder eller yngre generationer, den er gal med. Det er biograferne, der bør se indad og sørge for, at deres publikum får en fantastisk helhedsoplevelse:

[i]”Tanken om, at biografen er ved at uddø, eller at oplevelsen ikke værdsættes af et yngre biografpublikm, det er totalt nonsens. Men oplevelsen skal selvfølgelig være utrolig, ellers kommer folk ikke.”[/i]

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]